De fleste af os bruger makeupbørster hver dag – og måske flere gange om dagen for lige at rette på makeuppen i løbet af dagen.
Men husker du også at rengøre dem? Mange tænker nemlig slet ikke over, at de skal rengøres – men der er faktisk flere gode grunde til at holde dem rene.
Beskidte børster er bakteriebomber
Beskidte makeupbørster kan forvandle sig til nogle bakteriebomber, som desværre kan gøre din hud olieret og give den irritationer, urenheder m.m. Makeuprester sætter sig nemlig i børsterne og udvikler sig efterhånden til bakterier.
Så hvis du vil være god mod din hud, må du ikke springe rengøringen over.
Rene børster holder længere
Dine makeupbørster holder længere, når du renser dem hyppigt. Rens er nemlig ikke bare med til at holde bakterier væk – men også til at forlænge børsternes levetid.
Børster i god stand giver et flottere resultat
Din makeup lægger sig flottere på huden, når dine børster er rene. Og det er jo netop dét, dine børster skal gøre – hjælpe dig til en flot makeup, der sidder lige i skabet.
Kort fortalt får du følgende fordele ved at rense dine makeupbørster:
- Din hud bliver pænere og sundere.
- Du slipper for at købe nye børster så tit.
- Du får en flottere makeup, så du kan lade din indre skønhed skinne igennem.

